650 oplevede Guds mange stemmer på Mosede Fort

Pinse på Herrens Mark - kirkerne i Solrød og Greves bud på en friluftsgudstjeneste 2. pinsedag - blev i år et tilløbsstykke med ca. 650 besøgende.De mange mennesker blev budt musikalsk velkommen af master drummer Sylvester Agbedoglo og fælleskoret fra Karlslunde og Mosede. I skønt, men let blæsende, solskinsvejr fik de sat gang i pinsegudstjenesten, som i år havde temaet "Guds mange stemmer".Temaet kom vidt omkring i de ni forskellige pavilloner, som gæsterne kunne vandre rundt og besøge midtvejs i den halvanden time lange gudstjeneste. Musik, natur og symboler var nogle af de måder, som Gud talte til pinsegæsterne på.Karlslunde Strandkirke havde valgt "En brand i hjertet". Her kunne gæsterne score et hjerte, hvis de kunne ramme nogle huller med en stofpose, og der var slikkepinde og skumvingummier i hjerteform til børnene. De voksne fik sig et brændende hjerte - eller rettere sagt en brændende mund - hvis de tog en hjerteformet småkage med kraftig chilismag. Heldigvis var der flasker med "vand til tørstende sjæle" i samme telt.Kirkegængerne kunne deltage i verdens mindste pilgrimsvandring udenfor Solrød Sogns pavillon. Med en tung sten i hånden startede vandringen, og folk kunne tænke over livets byrder, inden de kastede stenene i Satans mund. Lettede gik folk videre på deres færd og trak kort med livskloge bønner og fik en tangel i hånden, som skulle give indre ro og øget velvære.I Hundige-Kildebrønde Sogns pavillon kunne gæsterne smage på gud i form af fint udskårne sildefileter og salte lakridsfisk. En tegnet flyvefisk blev ledsaget af teksten "Ånden flyver hvor hen den vil". I naboteltet fra Mosede Kirke kunne deltagerne tage med Gud i skoven, hvor en papegøje og nogle nymfeparakitter havde slået sig ned i dagens anledning. De fløj ingen steder, da de sad i bure. Til gengæld var rigtigt mange børn glade for at kigge på og snakke med fuglene, inden de kreerede deres egne fugle i papir, pap og træ.Et par engle i tynde, fine gevandter havde også fundet vej helt ned til Mosede Forts grønne græs denne 2. pinsedag. De holdt til i Karlslunde og Karlstrup Kirkers telt, hvor de besøgende kunne trække et kort og få en snak med den ene engel. Imens "svævede" den anden engel rundt og smurte guldstriber på folks kinder. Børnene kunne lave deres egen engel og hænge den på en Jacobstige, hvor der efterhånden blev trængsel.Det føltes ikke som trængsel på Mosede Fort, selv om 650 mennesker var mødt op. Stemningen var fantastisk, og alle hyggede sig uanset, hvilken af Guds stemmer de følte sig mest tiltrukket af. 

Carsten deler sten ud
Prædiken
Menigheden
Bærende engel
Engel
Kor
Emoijis
Sildemadder
Sildespisning
Frikirkepræst
Chilikager
Grøn fugel
Pinsegæster
Trommeslager
Karlslunde Strandkirkes præster
Tæppehygge
Slikkepinde
Præster
Kreativt værksted
Musiktelt
 
Forside > Pinse på Herrrens Mark > Billeder 2018